Århus Baseball Softball Klub

View Original

ÅBSK vender en nedadgående tendens i medlemskaber og stiger i kvindelige medlemmer

Med gode nyheder til at starte 2018-sæsonen, ser bestyrelsen frem til et forhåbentligt bedre 2018. I 2017 formåede klubben og dens mange dedikerede frivillige at arbejde hårdt for at vende en sørgelig tendens i klubbens medlemskaber. Århus Baseball Softball Klub kan derfor glædeligt bringe nyheden om at året levede op til Formanden Rod Moores ord og håb blev virkelighed.

"Uden nogen særlige pitching-færdigheder og et generelt lavt niveau, har vi alligevel overlevet i 2 år i kraft af Katja Kuntz og Daniel S. H2 dedikation.  Katja og Daniel indrømmede, at de havde kørt træt i H2 ved slutning af sæsonen af forskellige årsager, og er desværre begge rejst fra Århus og Klubben af andre grunde. [...] Året med Junior softball gik ikke helt som forventet. På trods af 3 planlagte lørdage med åbenhus for juniorspillere fra forskellige skoler, var der ikke nok spillere til at danne et juniorhold i 2016. [...] Baseball spillerne fik en større udfordring i 2016 end set før. [...] 6 latino spillere fra ÅBSKs 2015 hold var hoppet fra til fordel for Aarhus Athletics. [...] I starten af 2016 mistede vi 4 af de i alt 7 bestyrelsesmedlemmer i ÅBSK. [...] Til gengæld stiller Phlip Spielmann Nielsen op til posten som sekretær og Sarah Grønborg har nu overtaget H2 rep. posten. "

Sådan lød ordene da Rod Moore, til generalforsamlingen tilbage i marts 2017, fremlagde bestyrelsens beretning og afsluttede med:

"Kendetegn for ÅBSK i  2017: GENOPBYGNING!"

En klub i frit fald

Det skal ikke være en hemmelighed at Århus Baseball Softball Klub befandt sig i en svær situation i slutningen af 2016. Medlemstallet var faldet med over det halve over en periode på 2 år. Hold som Junior Softball og Dame Softball var ikke længere noget som klubben kunne tilbyde og som Rod også udtrykker i bestyrelsensberetning var der ikke længere en stærk organisation, som kunne løfte opgaven om at få klubben vækket til live igen. Mange af de frivillige kræfter var sammen med en stor del af medlemmer også forsvundet. 

Sort så det ud og man kan ikke kan ikke sige at en beslutning om at nedlægge foreningen ville have været en upassende reaktion.

Genopbygning

Heldigvis blev den 31 årige forening ikke nedlagt. Tilgengæld fik foreningen en frisk indsprøjtning af håb og motivation. Nye kræfter tog del i ansvaret om at få klubben tilbage på benene og genopbygningen gik igang.

Første skridt var at få medlemmer og frivillige engageret i klubben. Men hvordan gør man det bedst? Bestyrelsen kom frem til den konklusion at sportstilbuddet i sig selv ikke fejlede noget og at der bestemt måtte være personer i Aarhus og omegn, som gerne vil spille Baseball eller Softball, men som samtidig ikke ved at foreningen eksisterer. ÅBSK blev derfor aktiv på sociale medier hvor indsatsen skulle fokusseres på branding af sporten og klubben.

Det viste sig at bære frugt, helt konkret, at gøre sig selv synlig. 

Vækst på Århus Baseball Softball Klubs facebookside i 2017

Vi blev hurtigt opdaget af folk der ikke vidste at man kunne spille Baseball i Aarhus og personer som slet ikke vidste hvad Softball var. ÅBSK kan være stolte over gennemsnitlig at have nået ud til over 300 personer dagligt, alene fra Facebooksiden.

Det var også pga. den øgede indsats på markedsføring via sociale medier at klubben oplevede et større antal publikummer til hjemmekampe end før. Det har været med til at give en stærk kultur og øget kendskab til sporten. Ultimativt havde alt dette den betydning for klubben at medlemstallet steg og derfor gjorde op med den nedadgående kurve som først startede i 2012.

Vækst på damespillere

Siden Dame-Softballholdet blev nedlagt har der været et stort tomrum i klubben. Vores sportsgren er lavet til at kunne blive spillet af begge køn og er derfor en skam at ÅBSK ikke har haft et damehold i flere år. En øget indsats blev lavet på at rekruttere kvindelige spillere til klubben, som grafen viser har båret frugt.

Håbet var at ÅBSK ville kunne oprette et Softballhold til en halv sæson i damedivisionen. Desværre var der ikke nok medlemmer til at det kunne blive en realitet i 2018, men den øgede medlemsvækst på damefronten har givet optimisme og en tro på at klubben i 2019 ville være repræsenteret i damedivsionen.

Mål for 2018

Vi er dog ikke i mål!

Århus Baseball Softball Klub har store planer for 2018 og håber på at komme endnu tættere på vores "end goal" om at ingen i Aarhus igen skal ytre sætningen: "Kan man spille baseball i Danmark?, det vidste jeg slet ikke". Det skulle gerne bidrage til at vi når delmålene:

1. Flere tilskuere

2. Flere medlemmer 

3. Flere Frivillige

Du kan hjælpe

Ser du også at Baseball og Softball bliver større i Danmark og har du lyst til at hjælpe os med at gøre dette? Så håber vi på at du vil overveje at blive en del af holdet - enten som spiller, frivillig eller sponsor. Læs mere her: